DJ - Hobby eller Virksomhed?
- Jacob Nørgaard

- 30. jul.
- 3 min læsning
Er du bare en hobby-DJ – eller driver du egentlig virksomhed?
Det danske skattesystem kan føles som en jungle – især når du som DJ tjener lidt ved siden af og bliver betalt via honorar eller B-indkomst. Mange frygter at gøre noget forkert, og det er ikke underligt, for selv Skat giver ofte forskellige svar......... meget ofte

Men hvornår skal du tage din DJ-aktivitet alvorligt som en virksomhed – og hvornår er det bare en hobby?
(Og giver det egentlig mening at se sådan på det?
Spoiler Alert....... Nej det syntes jeg faktisk ikke, hop direkte til mine tanker omkring dette spørgsmål
Hvornår bliver din DJ-aktivitet set som en hobby?
Skat kigger på flere forhold:
Spiller du kun 5–10 gange om året?
Har du tabt penge 2–3 år i træk?
Har du meget få kunder?
Har du ikke udsigt til overskud?
Hvis du kan svare ja til flere af disse, risikerer du, at Skat anser det som hobbyvirksomhed – og det betyder, at du ikke kan trække underskud fra.
Men hvis vi skal gøre det fuldstændig simpelt og nede på jorden:
CVR-nummer = Du kan trække underskud fra i Skat. Man kan endda forvente at man som DJ har en opstartsfase ligesom alle andre erhverv, hvor man i denne opstartsfase skal etablere sig, hvilket kan have udgifter som :
Markedsføring
Bogholder
Regnskabsprogram
Højtalere
Pult
forstærkere
osv.
I denne fase vil man typisk have det som jeg ynder at kalde et "voksenjob", et fuldstændig steady income job ved siden af. Dette "voksenjob" betaler man jo Skat af, hvis man har underskud i virksomheden betaler med (meget forenklet) simpelthen bare mindre i Skat af sit "voksenjob".
Hvis du ikke er kategoriseret som selvstændig, men blot som honorarmodtager, så gælder der praktisk talt basically de samme regler for fradrag, du kan bare ikke få fradrag for underskud......
Er du honorarmodtager – eller selvstændig?
Bliver du booket af andre og får udbetalt penge uden at sende faktura – fx fra en kommune eller et bookingbureau – så er du honorarmodtager. Her gælder følgende regler:
Du betaler B-skat
Du kan ikke trække mere fra, end du har tjent
Du kan ikke trække underskud videre til næste år
Du kan ikke vælge at bogføre det som virksomhed, medmindre du har CVR og selv har stået for aftalen
Eksempel – hvad må du trække fra?
Du tjener 20.000 kr. i honorar
→ Du betaler ca. 8 % i AM-bidrag = 1.600 kr.
→ Du har 18.400 kr. tilbage i skattepligtig indkomst
Du kan maksimalt trække 18.400 kr. fra i udgifter. Ikke mere. Har du fx brugt 25.000 kr. på gear, får du kun fradrag for det beløb, du har haft som reel indkomst.
Dog kan du oprette en afskrivningspulje og få glæde af dit fradrag de kommende år.
Overvej CVR og virksomhed, hvis…
Du får dine egne jobs og ikke via bureau
Du har flere kunder og regelmæssig indtjening
Du investerer i gear og har faste udgifter
Du vil kunne trække mere fra og føre regnskab professionelt
Ikke har det store behov for en A-ksasse
Her kan en PMV (personligt ejet mindre virksomhed) være en god løsning – det er gratis og uden momspligt, hvis du ikke udlejer gear.
Mine tanker omkring CVR-nummer og det at være DJ
Mine tanker omkring CVR-nummer er således:
Hvis du starter ud, så lad være med at få et CVR.
Hvis vurdere at du muligvis kommer til at skulle bruge din ret til Dagpenge / A-kasse, så lad være med at få et CVR
Hvis du ikke rejser med dit DJ´virke, så lad være med at få et CVR
"Hvorfor så det Jacob?"
Nogle smartasses har altid så travlt med at man teknisk set spare nogle procenter i Skat ved at have et cvr, hvilket også er rigtig nok, men der er forpligtelser forbundet med det cvr-nummer, samt nogle fordele som egentlig ofte også gør sig gældende ved honorarmodtagere.
Jeg anbefaler generelt set et cvr-nummer til DJ´s når:
Det er den primære indtægt og det er stabilt, dagpenge som selvstændig er ikke umuligt, men det er sku noget makværk.
Hvis du rejser meget, så er diæterne nemlig ofte rigtig fine
Hvis du er på SU!!!! Ja det virker nok lidt underligt, men hvis du er på SU ( og gerne vil blive ved med at få mest mulig i SU) så er det faktisk en fordel at få et CVR-nummer, da det er overskuddet af din virksomhed der regnes for din indtægt og ikke din omsætning.
Jeg håber at det kunne lede dine tanker i den rigtige retning!
Klar til at få styr på din skat?
Hos Skat for Musikere hjælper vi DJs, musikere og performere med at få styr på deres skat – uden stress og forvirring.
📌 Disclaimer
Dette er ikke juridisk rådgivning og bør ikke erstatte kontakt til Skattestyrelsen eller revisor. Regler kan ændre sig, og individuelle forhold kan kræve professionel vejledning.


Kommentarer